På en computerskærm dannes en farvet prik (en pixel) ved at tre elektronstråler kastes ind på skærmens bagside, hvor de rammer phosphorforbindelser, der herved bringes til at lyse mere eller mindre i primærfarverne Rød, Grøn eller Blå (RGB). Når disse farver blandes i passende forhold dannes den ønskede farve. Skærmbilledet opbygges af sådanne farvede punkter (pixels). En pixel er altså den mindste ensfarvede prik, der kan dannes på en skærm.
Pixeldimensioner
En pixel (forkortelse for picture element) er den mindste enhed i et digitalt billede. Et billede på en skærm er inddelt i pixels, arrangeret i rækker og kolonner. Pixlerne er så små, at øjet ikke opfatter enkeltpunkterne i billedet. Antallet af bit, som bruges til at repræsentere hver enkelt pixel, bestemmer, hvor mange farver, der kan vises. Et billede, som fx benytter 8 bit pr. pixel, kan vise op til 256 forskellige farver
Bitmap: Oversat betyder bitmap ”bit-kort”. Et digitalt billede er dannet ud fra et bitkort, som består af små firkanter (pixels).
Billedstørrelse på en skærm
Et bitmapbilledes pixeldimensioner er defineret ved antallet af pixels langs bredden og højden. Et billedes visningsstørrelse på skærmen er bestemt af billedets pixeldimensioner samt ved størrelsen og indstillingen af skærmen.
En typisk 15" skærm viser 800 pixels vandret og 600 lodret. Et billede med dimensionerne 800 x 600 pixels udfylder hele denne skærm. På en større skærm, der er indstillet til 800 x 600 pixels, vil det samme billede (med pixeldimensionerne 800 x 600 ) stadig udfylde skærmen, men hver pixel vil se større ud. Hvis denne større skærm indstilles til en opløsning på 1024 gange 768 pixels, vil billedet være mindre og kun optage en del af skærmen.
Tilsvarende gælder der, at et billede der fuldstændig udfylder en 800 x 600 skærm, vil fylde 78% af en 1024 x 768 skærm (800/1024 = 0,78).
Skærmopløsning
Når man producerer et billede til visning på en web-side, der skal kunne ses på en række forskellige skærme, får pixeldimensionerne særligt stor betydning. Hvis billedet også skal kunne vises på en 14" skærm, bør man begrænse billedets størrelse til max 600 pixels gange 400 pixels, så der også bliver plads til værktøjs- og menulinier i browseren.
Filstørrelse / kvalitet
Som andre filer måles filstørrelsen af et digitalt billede måles i KB (kilobyte) eller MB (megabyte). Filstørrelsen er proportional med det samlede antal pixels i billedet. Filformaterne GIF, JPEG, og PNG anvender forskellige komprimeringsmetoder. Derfor kan filstørrelsen variere meget selv om billederne har samme pixeldimensioner.
Komprimering / opløsning
Komprimering: Man komprimerer et billede, for at det kommer til at fylde mindre, så man eksempelvis lettere kan sende det via mail. Skal billederne bruges til tryk, er det dog ikke godt at komprimere dem, fordi billedet ved komprimeringen mister kvalitet.
Det afgørende for kvaliteten af digitalbilleder er den opløsning, de bliver taget i. Jo højere opløsning, dine billeder har, desto bedre bliver kvaliteten, og jo større format kan du printe/trykke billedet i. Det lader sig ikke gøre at forstørre billeder, der ligger i en lav opløsning særlig meget, for forstørres de bare en lille smule, bliver de enkelte pixels strukket ud. Det giver et meget grumset og pixeleret billede.
Opløsning: Opløsningen på et billede kan udtrykkes som den mængde data der ligger i billedet; hvor mange pixels det har pr. inch. Den laveste opløsning, der som regel bliver brugt, er 72 pixels/inch. Det er den opløsning, som alle skærme viser. Skal billedet trykkes eller printes, laves opløsningen om til 300 pixels/inch. Dvs. at hvis billedet i 72 pixels/inch fylder 30x40 cm, vil det som 300 pixels/inch kun fylde ca. 7,5x10 cm. Billedet vil altså blive omkring 4 gange mindre. Man kan godt strække et billede, så det bliver flere cm større, men så strækkes pixels bare og billedet bliver pixelleret (dårligere kvalitet).
Farver / Farverum
CMYK: Betegnelsen dækker over en farvedefinition. Den består af de 4 farver, der bliver brugt til 4-farvet tryk: cyan (blågrøn), magenta (rødviolet), yellow (gul) og key-colour (sort). Egentlig er det kun C, M og Y, der er med i modellen, som ligger til grund for alle farver, men med disse kan man ikke lave sort; der kommer kun en mørkebrun farve ud af det. Derfor er den sorte farve, K, inddraget.
Gråtone (sort/hvid): Sort/hvid-billeder indeholder 256 gråtrin (fra sort til hvid). Det er kun sort farve 1 trykfarve (1 kanal).
RGB: Betegnelsen dækker over en farvedefinition, som blandt andet anvendes til computerskærme. RGB står for red (rød), green (grøn) og blue (blå); de tre farver som alle de øvrige farver består af. RGB bliver som oftest brugt, når der arbejdes med digitale billeder. Skal de digitale billeder bruges til tryk, konverteres RGB-farverne om til CMYK for at få det bedste resultat. RGB er de primære farver der bliver brugt i den additive farvemodel. Dvs. at det er de billeder der kan danne alle andre farver der vises på skærmen. Generelt kan siges at RGB og CMYK er de farverum, der oftest bliver brugt til billedbehandling og grafisk arbejde.
Filformat
EPS: Filformatet ”Encapsulated PostScript” er at foretrække til billeder, der skal trykkes. Det fylder en del, men giver det bedste og mest farvefyldte billede i sidste ende. Derfor gemmes mange JPG billeder om til EPS. En anden fordel ved EPS-billeder er, at man kan gemme fritskrabningskurver i EPS-billeder. Dvs. hvis man f.eks. har fritskrabet et produkt fra baggrunden, så kan den kurve, der ligger rundt om produktet, gemmes og nemt findes frem igen.
GIF: ”Graphical Interchange Format” bruges oftest ved logoer og lignende – dvs. tegning med rene farver og ikke rigtige fotos. GIF kan kun vise 256 farver og er derfor ikke egnet til fotos. En fordel er, at det ikke fylder så meget. JPG/JPEG: Denne forkortelse står for "Joint Photographic Experts Group". Det er en organisation, der i sin tid har defineret diverse teknikker til at komprimere billedfiler. JPG er klart at foretrække, hvis man skal sende billeder videre via mail, FTP eller anden internetforbindelse. Dog skal man være opmærksom på, at jo mindre billederne fylder (filen i Mb), desto dårligere bliver kvaliteten. JPG er et meget brugt billedformat og er næsten styrende inden for billeder til internettet. Alle digitale kameraer leverer også billederne i JPG-format, hvilket gør at man kan tage ekstra mange billeder på de kort, der bruges i kameraerne.
PSD: "Photoshopdocument" det format der bruges, når man gerne vil arbejde i flere lag på sine billeder. PSD kan kun åbnes med Adobes egne programmer, men er fortrinlige til at designe grafisk arbejde i. PSD-billedfilerne fylder utrolig meget, men de består som sagt også af forskellige lag, man kan flytte rundt på, når billedet åbnes – igen og igen.
TIFF: "Tag Image File Format" er også et billedfilformat. Oftest går meget af kvaliteten af billederne, når man komprimerer dem ned til JPG for senere at lave dem til EPS igen. Billedet kan ved denne komprimering miste 50% af filstørrelsen, og det er ikke i størrelsen på billedet, men derimod kvaliteten på billedet det går ud over. Ved konvertering til TIFF mister billedet ikke sin kvalitet, og det er klart fordelen ved TIFF.